Der bliver ikke udvekslet mange ord da vi sejler retur mod skibet, den sagte brummen fra flodprammens motor, den frisk kølige luft fra floden samt de bløde madrasser på dækket, overmander os fuldstændig. Dog løfter jeg lige et øjenbryn da prammen slår bak og der udveksles en del indonesiske ord meget hurtigt. Da vi sejlede ind i junglen tidligere samme dag, havde kaptajnen travlt med at navigere udenom store stykker flydende jungle – mangrove – jungle som de ansatte i nationalparken beskærer for kunne sejle turister op og ned af floden.
En af de lokale har været lidt for effektiv, har virkelig haft brug for at bevise hans værd overfor chefen – det kender vi jo alle 😁🙌Så alt for store stykker mangrove er grupperet på en smal strækning længere nede af floden.
Det var til stor underholdning for os alle og fantastisk at se hvordan alle samarbejdede for at løse problemet. Alt var i spil, machete, anker, sav, tovværk, skub og træk med båd.
De lokale fløj rund på bådene, ovenpå mangroven, i vandet og på land. Jeg kunne “desværre” kun hjælpe med særlige gode råd og tilråb fra vores skib – jeg skulle ikke ned til alle de slanger og krokodiller!
Det var først da der blev taget ild i brug jeg ikke følte mig helt tryg – 4 store skibe fastklemt på floden og en indoneser vælger at starte et bål 3 meter fra båden?! Nej, vel! Heldigvis er mangroven så frisk at det hurtigt går i sigselv og vi er igen tilbage til plan A.
Efter mere end 4 timers kamp med/mod naturen, nedlægges arbejdet pga. mørket, der bliver kort efter serveret aftensmad for alle. Vi er tvunget til at tage en overnatning på prammen før arbejdet igen kan genoptages den kommende morgen.
Alle er friske og veludhvilet og med en kop kaffe indtager jeg stævnen for at overvære kampen mod mangroven.